Blæsten kommer bragende

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: Harald H. LundMusik: Finn Høffding

Her finder du teksten til børnesangen, Blæsten kommer bragende.

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

Blæsten kommer bragende,

jip, jap, jagende,

stryger over tagene

og gemmer sig i flagene.

Regnen kommer brusende,

sip, sap, susende,

kurer ned ad husene

og drukner alle musene.

Solen kommer bagende,

solskinsdagene

lægger sig på tagene

og spejler sig i flagene.