Der er et yndigt land

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge

nær salten østerstrand

nær salten østerstrand;

det bugter sig i bakke, dal,

det hedder gamle Danmark,

og det er Frejas sal,

og det er Frejas sal.

Der sad i fordums tid

de harniskklædte kæmper,

udhvilede fra strid

udhvilede fra strid;

så drog de frem til fjenders mén,

nu hvile deres bene

bag højens bautasten,

bag højens bautasten.

Det land endnu er skønt;

thi blå sig søen bælter,

og løvet står så grønt

og løvet står så grønt;

og ædle kvinder, skønne møer

og mænd og raske svende

bebo de danskes øer,

bebo de danskes øer.

Vort sprog er stærkt og blødt,

vor tro er ren og lutret,

og modet er ej dødt

og modet er ej dødt;

vort gamle Danmark skal bestå,

så længe bøgen spejler

sin top i bølgen blå,

sin top i bølgen blå.