En lille fugl med grønne fjer

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: Maria BramsenMusik: Maria Bramsen og Simon West

Her finder du teksten til børnesangen, En lille fugl med grønne fjer.

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

En lille fugl med grønne fjer

fløj ud til Gundsømagle.

Her mødte den en juveler,

og fik en ring i navlen.

Den flaksed’ rundt på må og få,

og så hvad den fik øje på.

En lille fugl med grønne fjer

fløj ud til Gundsømagle.

En lille fugl med grønne fjer

den ville ud og danse.

Den strittede med sine tæer,

var ikke til at standse.

Den vasked’ sig og blev så fin,

og tog sig en tår blomstervin.

En lille fugl med grønne fjer

den ville ud og danse.

En lille fugl med grønne fjer,

den tabte sine penge.

Og det er ofte, det der sker

for frække fugledrenge.

Men den var ligeglad fordi,

den havde mødt en kolibri.

En lille fugl med grønne fjer,

den tabte sine penge.

En lille fugl med grønne fjer

fik kys af kolibrien.

Og hvad der egentlig skete mer’,

er op til fantasien.

Nu danser de i himmelen

og ser på stjernevrimmelen.

Den lille fugl er glad fordi,

den fik sin kolibri.