I banken ligger tyve millioner

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: Halfdan RasmussenMusik: Vagn Skovlund

Her finder du teksten til børnesangen, I banken ligger tyve millioner, men tekst af Halfdan Rasmussen.

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

I banken ligger tyve millioner,

i Sørens lommer ligger ikke én.

Der ligger kun en fløjte uden toner,

en bukseknap og fire blanke sten.

Der ligger også låget til en dåse,

et stykke kridt, en trisse og en prop,

en nøgle, der kan bruges til at låse,

når man skal låse i og låse op.

Jeg ka’ da sagtens tjene et par kroner

på bukseknappen og de blanke sten,

men hvad skal jeg med tyve millioner,

når bukselommen knapt har plads til en.

Lad banken bare gemme sine penge,

min lommer er en bank, som jeg kan li’,

og den kan holde meget, meget længe,

hvis mor vil stoppe hullerne deri.