I skoven skulle være gilde

I skoven skulle være gilde

alt hos den gamle ørn,

som jo så gerne ville

fornøje sine børn.

Og alle fugle sjunge

og røre deres tunge,

//: så snart som lærken gi’r signal

af næbbets foderal. ://

At byde gæster mange

den hane skulle gå,

han havde ben så lange

med krumme sporer på;

han råbte: “Kykliky!”

tre gange i hver by,

//: at byde alle fugle små

til ørnens gilde så. ://

Den tømmermand hr. Spætte

han skulle bygge hus,

og svalen taget tætte

med skovens grønne mos.

Og salen skulle pyntes,

hvor gildet skulle stå,

//: med røde sneglehuse

og fine bolstre blå. ://

De havde og to spillemænd,

og de var meget små,

det var den lille nattergal

og så den lærke grå.

De spilled’ menuet

og det gik så net,

//: til alle udi dansen

var blevet ganske træt. ://

Og uglen var til gilde,

hun drak sig ganske fuld;

om aftenen så silde

hun faldt i græs omkuld.

Hun råbte med stor klage:

“I alle mine dage,

//: ja, alle mine dage

stor nød jeg lide må!” ://