Jeg en gård mig bygge vil

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: <em>MelodiMusik: grethe Marstrand

Her finder du teksten til børnesangen, Jeg en gård mig bygge vil.

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

Jeg en gård mig bygge vil!

Der skal være have til,

store marker, grønne enge

og med lam et lille vænge;

heste, grise, køer og får

hører til min bondegård.

Der er hestestald og lo,

på mit tag skal storken bo;

gæs og ænder, høns og duer

vil jeg ha’ – og mange stuer;

huset hvidt og tæk’t med strå,

dør og vindu’r malet blå.

Op af brøndens klare vand

trækker jeg min lille spand,

vander koen, vander hesten,

medens sol går ned i vesten,

følger koen i sin bås,

lukker port og dør i lås.