Jeg ved en lærkerede

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: Harald BergstedtMusik: Carl Nielsen

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

Jeg ved en lærkerede

jeg siger ikke mer;

den findes på en hede,

et sted, som ingen ser.

I reden er der unger

og ungerne har dun.

De pipper, de har tunger,

og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,

de flyver tæt omkring.

Jeg tænker nok, de mærker,

jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.

Der står jeg ganske nær.

Jeg rækker mig på tåen

og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide

og drengen samle bær.

Men ingen skal få vide,

hvor lærkereden er.