Pandeben! – Godt det gror!

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: H. C. AndersenMusik: J. C. Gebauer

Her kan du finde tekst og melodi til børnesangen, Pandeben - godt det gror.

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

Pandeben! – Godt det gror!

Bag ved det forstanden bor.

Den vil læse, den vil lære,

bringe dig i agt og ære,

sidde som en holden en

bag det stolte pandeben.

Øjesten! – Nej, hvor klar!

Tror jeg ikke, to du har!

Se dog bare, hvor de klares,

jeg kan se dig, o bevares!

Lige ind i hjerteben,

du, min egen øjesten!

Næsetip! – Hvilken hest!

Et par briller rider bedst.

Når du ikke vejen kender,

rider du, hvor tippen vender

hvilken lille stumpet snip!

Hesten hedder næsetip!

Mundelip! – Frisk og rød!

Er det sandt, du er så sød?

Kan jeg ganske på det lide,

vil ej tænderne mig bide?

Jeg vil tage kysset – svip!

Det tog jeg fra mundelip.

Hageflip! – Det er vist,

hageflippen kommer sidst.

Men i kløften, som jeg hører,

er der nok en luks, der kører;

det går over næsetip,

mundelip og hageflip!

Dikkedik! – Hvad er det!

Vil du sidde rank og ret!

Så skal jeg nok luksen finde,

thi jeg ved, han er derinde.

O, nu har jeg ham, den strik!

Dikke, dikke, dikke, dik!