Søren henter mælk til mor

Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: Thøger RasmussenMusik: Thøger Rasmussen

Her finder du teksten til børnesangen, Søren henter mælk til mor.

Tryk her for at tilføje til favoritlisten

Søren henter mælk til mor,

synes, han er vældig stor,

når han går med spanden

ned til mælkemanden.

Mens han venter på sin spand,

står han kæk, den lille mand,

klapper hestens mule.

Bange? Ej en smule!

Op ad trappen tripper han

med den fyldte mælkespand;

men en dag det hændte,

mælken fra ham rendte.

Mens han trådte fejl et sted,

faldt hans spand ad trappen ned;

mælken flød til døren –

stakkels lille Søren!

Tænk, den rare mælkemand

fyldte atter Sørens spand,

bad ham så gå rigtig

stille og forsigtig.