Dagen går med raske fjed

Dagen går med raske fjed,

dagens børn må ile;

aftenrøden bringer fred,

nattens stjerner hvile.

Lykken gækker store, små,

leger med guldterning;

lykkeligst at hvile på

er fuldendte gerning.

Lidt dog store, mindre små

kan til gavns fuldbringe;

viljen ser Vorherre på,

giver kraften vinge.

Lykkens lunefulde spil

leger ej med sjæle;

alting føjes, som Gud vil,

her er trygt at dvæle.

Blomst skal bære frugt engang,

høst skal følge sommer;

dag er ej så travl og lang,

aftenstund dog kommer.

Lad ved dag kun op og ned

lykkens terning rulle;

fandt ved kvæld kun sjælen fred,

gik det, som det skulle.