Fred hviler over land og by

Fred hviler over land og by,

ej verden larmer mer;

fro smiler månen til sin sky,

til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står

med himlen i sin favn;

på dammen fjerne vogter går

og lover Herrens navn.

Der er så stille og så tyst

i himmel og på jord;

vær også stille i mit bryst,

du flygtning, som der bor!

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,

som her dig ej forstår.

Se, over by og dal i kvæld

nu fredens engel går.

O, lær af ham din aftensang:

Fred med hver sjæl på jord!

Til samme himmel går vor gang,

adskilles end vort spor.