Har I hørt om Slikke-Hans
Her finder du teksten til børnesangen, Har I hørt om Slikke-Hans.
Har I hørt om Slikke-Hans?
Han var fra Karise,
en af dem, vi her til lands
kalder sukkergrise.
Slikke-Hans, Slikke-Hans,
han skal ha’ en vise!
Niels han ved, hvor præsten bor,
Svend går i butikker.
Slikke-Hans ved bare, hvor
sukkerhuset ligger.
Slikke-Hans, Slikke-Hans,
han går rundt og slikker!
Niels er glad for fedtebrød,
han får kinder røde.
Svend er stærk i havregrød,
det er kerneføde.
Slikke-Hans, Slikke-Hans,
tåler bare fløde.
Niels har tænder som en kat,
alle sammen fine.
Svends de skinner blankt og glat,
bare det var mine!
Slikke-Hans, Slikke-Hans,
han har orm i sine!
Niels han bli’r så stærk en mand,
svømmer som en ælling.
Svend bli’r li’så rask som han,
han bli’r ingen skrælling.
Slikke-Hans, Slikke-Hans,
bli’r en gammel kælling.