I alle de riger og lande

I alle de riger og lande,

hvorhen jeg i verden for,

jeg fægted’ med åben pande

for, hvad jeg for alvor tror.

En ørn var mit hjelmemærke,

på brynjen stod korsets tegn;

på skjold bar jeg løverne stærke

i hjerternes milde hegn.

Når mænd jeg kasted’ min handske,

opslog jeg min ridderhjelm;

de så, jeg var Holger Danske

og ingen formummet skælm.

Vil dansken i verden fægte,

men dølger åsyn og navn,

jeg ved, hans ånd er ej ægte,

jeg tager ham ej i favn.