Jeg er en glad lille cowboy
Her finder du tekst og melodi til den muntre børnesang, Jeg er en glad lille cowboy.
Jeg er en glad lille cowboy
fra Texas’ prærieland,
at ride og kaste med lasso
er det jeg allerbedst kan.
Jubijæ – jubijæ –
er det, jeg allerbedst kan.
Jeg børster og strigler min pony,
så den bli’r blank og sort,
så svinger jeg mig i sadlen
og rider langt, langt bort.
Jubijæ – jubijæ –
og rider langt, langt bort.
Så griber jeg min skyder,
og skyder alt hvad jeg kan,
men den er ikke så farlig,
den skyder kun med vand!
Jubijæ – jubijæ –
den skyder kun med vand.
Og når det så bli’r aften,
så får min pony fri,
så løber den ud på prærien,
det kan den allerbedst li’.
Jubijæ – jubijæ –
det kan den allerbedst li’.
Så sætter jeg mig ved bålet
og synger en aftensang,
så går jeg til ro ved bålet
og sover natten lang.
Jubijæ – jubijæ –
og sover natten lang.