Nu er jord og himmel stille

Nu er jord og himmel stille,

vinden holder tyst sit vejr,

og der lyder ingen trille

fra det høje stille træer.

Kun de fjerne frøers kvækken,

køers kalden over vang

og et dæmpet slag af bækken

til vor egen stille sang.

Men når sangen er forstummet,

vil vi høre end en klang

lys og klar fra himmelrummet,

det er lærkens aftensang.

Fra i morges inden gryet

har den jublet glæden ud,

og sin himmelflugt fornyet

med endnu en tak til Gud.

Tak for dagen, som er omme

– for en lang, og dejlig dag.

Tak for dage, som skal komme

og for dem, der ligger bag.

I det høje lyse fjerne

mødes sangen mild og klar

med den første aftenstjerne

som et kærligt smil til svar.