Og jeg har otte kærester
Sang tilføjet d. 7. juli 2021Tekst: Ernst v. d. ReckeMusik: Olivo Krause
Her finder du teksten til børnesangen, Og jeg har otte kærester.
Tryk her for at tilføje til favoritlisten
Og jeg har otte kærester,
og det er mor og far
og Maren og fru Clausen og
en hyrdedreng, hun har,
og smeden og Eulalia
og en, som hedder Thor;
dem vil jeg alle giftes med,
når jeg engang bli’r stor.
Og når jeg bliver stor engang,
så bygger jeg et slot,
og de skal alle bo deri
og få det – å så godt!
For hver af dem skal få en pisk,
en ganske ny med smæld,
og hver skal få en sprællemand
med rigtig meget spræl.
Og hver skal ha’ en tromme
af de største, jeg kan få,
og den skal de den hele dag
få lov at tromme på;
og hver skal ha’ sin have selv
og hængelås dertil,
og de skal aldrig vaskes der,
når ikke selv de vil.