Og send nu bud
Her finder du teksten til børnesangen, Og send nu bud.
Og send nu bud, og send nu bud
til doktoren på bakken,
og sig, at han må komme straks,
for syg er missekatten.
Og er først missekatten død,
da springer musen på bordet
og æder af ost og brød.
Og send nu bud, og send nu bud
til gamle jomfru Dorthe,
og sig, at hun må komme straks
og sy missekatten en skjorte.
For nu er missekatten død,
og musen springer på bordet
og æder af ost og brød.
Og send så bud, og send så bud
til snedkeren den vise,
og sig, at han skal gøre straks
til missekatten en kiste.
for nu er missekatten død,
og musen springer på bordet
og æder af ost og brød.
Og først kom alle rotterne
i lange, sorte kapper,
bagefter kom så musene,
de gik og græd af latter.
For nu, da lille mis er død,
nu springer musen på bordet
og æder af ost og brød.