Tænk, hvis jeg sad på månen
Her kan du både se teksten og høre melodien til børnesangen "Tænk, hvis jeg sad på månen". Det er Halfdan Rasmussen der har skrevet teksten.
Tænk, hvis jeg sad på månen
og leged’ med en himmelsky,
så kunne jeg skam kikke
til børn i hver en by.
Jeg kunne se en neger
med trommestik og trommeskind
og se en gul kineser,
der spiste med en pind.
Og i det store Rusland,
hvor vinteren er kold og streng,
der så jeg nok i sneen
en slæde med en dreng.
Jeg kunne stå og vinke
til norske børn ved fos og bæk,
og se et barn i Grønland,
der sad og spiste spæk.
Og i det lille Danmark
der sad min egen lille mor,
men hun er svær at finde,
for verden er så stor.
Der er så mange lande
med millioner børn som jeg.
Jeg elsker alle sammen,
og alle elsker mig.
Vi er én stor familie,
og lever vi i fred og ro
og passer godt på jorden,
så er her rart at bo.