Tordenskjold

Jeg vil sjunge om en helt,

vidt berømt ved sund og bælt,

om en herre kæk og bold,

om den tapre Tordenskjold.

Mens i vuggen han lå svøbt,

Peder Wessel blev han døbt,

på fregattens skansevold

fik han navnet Tordenskjold.

Atten børn gik frem på rad

hos hans far i Trondhjems stad,

døtre seks og sønner tolv,

men kun én blev Tordenskjold.

Nål i hånd han havde få’t,

men det våben var for småt,

på kanoner fik han hold.

“De går an,” sa’ Tordenskjold.

En gang på den svenske strand

gik han med sin flok i land,

da brød frem et rytterhold,

ville fange Tordenskjold.

En dragon stak hånden frem,

men han trak den aldrig hjem,

han ham tro’de i sin vold.

“Den gang ej,” sa’ Tordenskjold

Tordenskjold i søen sprang,

kuglerne omkring ham sang,

gennem bølgen dyb og kold

svømmed’ Peder Tordenskjold.

Tordenskjold han var polisk,

gik omkring og solgte fisk,

fjenden bag sin egen vold

narret blev af Tordenskjold.

Rask han voksed’ sig på val

fra matros til admiral.

Ingen ære glimmer gold

dog fordærved’ Tordenskjold.

Skal til kamp på bølgens top

Dannebrog i stavnen op,

gid der bag dens røde fold

stå en helt som Tordenskjold.